Indretning
Jeg tilbyder professionel rådgivning som indretningsarkitekt
Mange har selv idéer til, hvordan det nye køkken, badeværelse, garderobe eller endda hele boligen skal indrettes.
Men måske oplever du at der kan være langt fra idé til handling? Måske er du på bar bund og aner ikke, hvor og hvordan indretningen skal begynde?
Jeg har arbejdet med indretning og ombygninger af boliger i mange år og ved hvad et godt indrettet rum / bolig betyder for ens hverdag.
Jeg vil altid være i tæt samarbejde og dialog med dig om idéer, behov og økonomi.
Jeg ønsker at alle kan få det optimale ud af deres bolig.
Uanset hvor i indretningsprocessen du er, står jeg klar med min rådgivning
Med 30 års erfaring ved jeg, at det meste kan lade sig gøre selv indenfor en snæver økonomisk ramme.
Jeg brænder for at trivsel, funktionalitet og æstetik er i fokus – på alle økonomiske niveauer. Jeg tager altid udgangspunkt i dine eksisterende møbler og inventar, det er ikke kun dyre løsninger og designermøbler, jeg indretter med, men også arvegods, genbrugte møbler i god kvalitet og meget andet.
Kunsten i en god indretning er at få møbler, belysning og farver til at gå op i en højere enhed, så det enkelte rum er et rart sted at opholde sig.
Én til fire timers konsultation i dit hjem
Mangler du inspiration til hvordan du med få virkemidler kan lave store forandringer i din indretning. På én til fire timer kan vi lave en plan for hvordan du kan opfriske og skabe nyt liv i din indretning.
Eksempler på emner til et besøg i dit hjem
Møblering, belysning og farvevalg af et enkelt rum:
Har du et rum som mangler lige det sidste for at fungere, kan en konsultation på én time gøre underværker – vi vil gennemgå møbelplacering, farvevalg, lys mm.
Indretning af køkken
Står du overfor en større renovering af dit køkken, kan vi på en konsultation gennemgå indretning af køkken, snakke layout og arbejdsgange, opbevaring og sikre at dit køkken afspejler dine behov.
Renovering
På fire timer kommer vi omkring dit boligprojekt og snakker om de udfordringer og valg du står overfor og sikrer at detaljerne er gennemtænkt.
Materialevalg
At vælge materialer til for eksempel dit køkken eller badeværelse handler om at finde den perfekte balance mellem æstetik og funktionalitet.
Hvad får du ud af at bruge mig som indretningsarkitekt?
- Gennemgang af din bolig eller evt. bare et enkelt rum eller to hvor vi diskuterer dine ønsker og dine økonomiske rammer, dette kan gøres både online eller hos dig.
- Vi gennemgår sammen dine ønsker, så jeg kan finde den røde tråd i indretningen med udgangspunkt i dine behov.
- Idéer til nye muligheder til din indretning.
- Overskuelig handlingsplan – herunder også en håndværkertidsplan ved f.eks. slibning af gulve, maling af vægge, ophæng af lamper etc.
- Din egen 100 % personlige indretningsstil.
- Du sparer eventuelle dyre fejlkøb.
- Du sparer tid.
- Konkrete løsningsforslag.
- Anbefalinger om farvevalg, tapet, møbelkøb, lamper, billeder på væggene m.m. sendes på mail med links.
- Designoplæg med farver og materialeforslag.
Kontakt os i dag
Vil du vide mere?
Finder du ikke nok informationer om din ønskede opgave her på vores hjemmeside, er du altid meget velkommen til at kontakte os til en uforpligtende snak og eventuelt et tilbud på opgaven.
Ring til os på telefon +45 27 52 89 01 eller send en mail til info@norremark-sommer.dk. Vi besvarer din henvendelse hurtigst muligt.